torsdag den 28. oktober 2010

Afsluttende opgave

Det er i mine øjne svært at lave en afsluttende opgave i en gruppe, når der stilles krav til at alle gruppe medlemmer har den samme indsigt i den virksomhed der skal skrives om. Det er ikke muligt når de fleste af deltagerne kommer fra forskellige virksomheder. Muligheden for at lave en opgave som gruppe kunne være at, gruppen valgte at lave en teoretisk baseret opgave, hvor der ikke skal inddrages en virksomhed.

For mit eget vedkommende ville jeg gerne have fortsat med at skrive sammen med min gruppe, men det ser ud på nuværende tidspunkt at vi er blevet enige om at vi skriver hver for sig.

Så må vi se om opgaverne bliver lige så gode som dem vi har lavet sammen som gruppe.

2 kommentarer:

  1. Jeg mener ikke det er et krav at alle har den samme indsigt i virksomheden der skrives om - tværtimod kan det være meget godt med nye øjne der ikke ser de samme indgroede vaner der kan være, og kommer med et objektivt blik.

    Jeg synes der er andre ting der er mere problematiske i forhold til at skrive som en gruppe, som f.eks.:

    Er den tid der bruges på koordineringsarbejde og forhandling om form/indholm m.m. det værd i forhold til at skrive selv, hvor der ikke er så meget at være uenig om?

    Er ambitionsniveauet det samme for personerne i gruppen?

    Kan man blive enige om en tidsplan der tilgodeser alle og sikrer fremdrift?

    Der er selvfølgeligt også rigtigt mange positive ting ved at skrive som en gruppe, så man skal da lave en fordel/ulempe opvejning..

    SvarSlet
  2. Det er rigtigt at der også er mange fordele ved at arbejde i grupper. Jeg har selv haft stor fornøjelse af at arbejde sammen med min gruppe, der har virkelig været megen inspiration at hente ved samarbejdet.

    Men derfor vil jeg stadig påstå at der vil være en stor opgave for den som er kontakt person til virksomheden man skriver om og derved vil der være en skæv fordeling af arbejdsbyrden.

    Dermed ikke sagt at det er umuligt at lave en opgave sammen, hvor der er en som har kontakten til og viden om virksomheden, men det vil kræve en god planlægning og skarp projektstyring.

    SvarSlet